Nisser!

november 1, 2006

Her går man rundt i glad efterårsstemning og tror egentlig på at det gode vejr holder. Men gud hjælpemig om ikke man lige pludselig skal stå model til stormvejr og slud. I går: 10,1 grader celcius. I dag: 1.1 grader. Jeg måtte i dag iføre mig vanter, halstørklæde og gode ben til opvarmning af det øvrige korpus da jeg skulle cykle i Netto.

Og minsandten om ikke det oven i købet er så meget som 14 dage siden jeg så den første julenisse stikke sin grimme lille træklods af et hoved op af en overbelastet kurv uden for Imerco, Bahne eller hvad fanden det nu var for en kommerciel højkapitalistisk boligbutik. Det er da egentlig trist at julen skal starte før vejret overhoved minder om julestemning. Derfor har jeg en fornemmelse af, at den lille julenisse har fremprovokeret det dårlige vejr.

Denne skrivelse er derfor et opråb til alle der skulle støde på julenisser på deres vej. Dræb (imperativ af: at dræbe) disse små masochistiske træmænd med overdreven hang til koldt vejr, fodtøj af træ og risengrød. Riv deres hoveder af og kast dem i den nærmeste skraldespand, brændeovn eller andet aggregat til bortskaffelse af uønskede spotvarer.

b

Læg en kommentar